Hjem / Costa del Sol, Malaga
Book a hotel on the Costa Del Sol, Malaga
Med den muslimske borg la Alcazaba på toppen, byder Málaga dig velkommen med sin nyligt udvidede lufthavn. Málaga vokser hurtigt, og tilpasser sig det moderne samfund med den nye infrastruktur og moderne metro, der åbnes delvist ved udgangen af 2011. Málaga byder på sød rødvin, flamenco, Picasso, strande, tapas og shopping alt sammen blandet med den afslappede sydspanske atmosfære. Her er mange lokale helligdage og fester, og man fester ved enhver lejlighed. Folk fra Malaga – Malagueños - elsker deres årlige Málaga festival, som er en vigtig begivenhed i august i den lokale kalender. Og påske-processionerne under påskeugen, Semana Santa, er en anden stor begivenhed, man skal opleve. Find det autentiske spanske byliv i den charmerende og kulturfyldte by Málaga, eller kontrasten med en smag af fancy jetsetliv i det eksklusive Marbella.
Turister har siden tresserne, hvor Spanien åbnede markedet for internationale gæster, valgt Costa del Sol. Strandene og det solrige vejr gjorde Torremolinos og Benalmádena til steder, hvor man tilbragte ferien. Berømte mennesker fra hele verden begyndte at vælge Marbella som deres anden bopæl. I dag er kontrasterne enorme mellem turistområderne i Marbella, Fuengirola, Benalmádena og Torremolinos og det spanske byliv i Málaga. I samme rækkefølge som Granada er Málaga en vigtig universitetsby, hvilket holder priserne nede i byen, mens
(mere…)
de er langt højere i turistområderne. Nyd den venlige og afslappede bys atmosfære, og bliv ikke overrasket, hvis nogle af de lokale ønsker at hyggesnakke med dig i bussen eller på gaden. Den kulturelle by Malaga byder på et stort udvalg af museer. På Plaza de la Merced finder du det hus, hvor den kubistiske maler Picasso blev født. Huset er faktisk et museum, der udstiller en del af kunstnerens værker. Picasso findes også på Museo Picasso i gåafstand fra Plaza de la Merced. Museo del Patrimonio Municipal de Malaga i La Malagueta udstiller en samling af kunst og kulturarv og CAC Málaga, i byens centrum, er museet for moderne samtidskunst. HvorGranada har sin Alhambra, har Málaga sin Alcazaba, en tilbageværende fæstning fra den muslimske invasion. Efter at have besøgt fæstningen, kan man nyde en kop kaffe eller en maurisk te på La Plaza de la Merced, et af de vigtigste torve i byen. Således kan man sidde på en af de mange terrasser og nyde solen i løbet af dagen eller man kan komme her til drinks om aftenen og natten. Besøg også den populære Botaniske Have i den nordlige del af byen. Dette er en af de smukkeste og vigtigste tropiske haver i Spanien, som er kendt for sin storslåede samling af arkæologiske fund udstillet på Loring Museet. Pescadito Frito, gazpacho og Porra antequerana er nogle af de typiske andalusiske retter. Kør op til Montes de Málaga og nyd et grillet måltid i spændende omgivelser, hvor spanske familier mødes om søndagen. Den hvide landsby Mijas Pueblo er også et besøg værd. Lej en bil eller opleve en spændende bustur på de smalle veje op ad bjerget. Nueva Andalucía og Puerto Banús er steder, hvor man kan finde det glamourøse jet-set liv, skinnende yatchs og eksklusive restauranter. Dette område besøges af Sean Connery, Antonio Banderas og David Beckham. Marbella har også haft en stærk tilknytning til King Fahd af Saudi-Arabien, der byggede et enormt palads og en moské langs den Gyldne Mil. Málaga er fyldt med små caféer og barer, og livskvaliteten er høj. Oplev sommerens brise samtidig med at du nyder en kaffe på en af strandrestauranterne langs kysten - også kaldet chiringuitos. Nogle holder åbent som små diskoteker, hvor den afslappende surf-inspirerede atmosfære får party interesserede folk til at gå ud kun iført flip flops! Har du lyst til at mingle så bestil en kold San Miguel på en chiringuito i sandet. Der afholdes beach parties i Marbella og Málaga hele sommeren, med uendelige muligheder for underholdning. Kært barn har mange navne, så i Málaga er en kop kaffe med mælk er ikke bare en kop kaffe med mælk, men også en manchado, nube, sombra, mitad eller cortado. Jose Prado, ejeren af den historiske Café Central på La Plaza de la Constitución, opfandt disse særlige måder at definere en kop kaffe på, alt efter hvor meget mælk der tilføjes. Det behagelige middelhavsklima hele året rundt, gør at solen skinner over Malaga den større del af året. Kombinationen af kystlinje og bjergrigt terræn garanterer milde vintre og tørre og varme somre. Gode kvalitetsparasoller og solcreme med høj faktor er derfor et must, når man skal besøge en af de mest autentiske andalusiske byer i den sydlige spids af Spanien.
Populære hoteller i Costa del Sol, Malaga